Aula kan ikke vinde

Det er tirsdag aften. Jeg vil bare vide én ting: Har mine to børn lektier for i morgen?

I Aula ser det sådan ud. Først MitID. Så forsiden med opslag fra skolen, fra SFO’en og fra klassen. Så finder jeg widgetten med ugeplanen, som åbner Meebook. Der står lektierne blandt lærernes beskeder om, hvad klassen arbejder med i ugen. Og det hele gentager jeg for barn nummer to.

Det er let at blive irriteret på Aula. Det har jeg også været. Men jo mere jeg har kigget på den, jo mere er jeg kommet til at synes, at Aula har fået en opgave, ingen kan løse.

For alle er for ingen

#

Aula skal bruges af alle forældre til børn i folkeskolen og i en stor del af daginstitutionerne. Af lærere, pædagoger og ledere. Af elever fra de mindste klasser og op. På en telefon i bussen og på en computer på kontoret. Af forældre med ét barn og forældre med fire. Af skilte forældre, der skal se det samme fra hver deres adresse. Af nogen, der er ordblinde, og nogen, der ikke har dansk som modersmål.

Og Aula skal kunne det hele på én gang: beskeder, kalender, skema, komme/gå, sygemelding, opslag, billeder og samtykker. Dertil kommer widgets fra de leverandører, skolen nu har valgt. Ugeplanen ligger i Meebook på én skole og i Min Uddannelse eller EasyIQ på den næste.

Hver eneste funktion er der en, der har brug for. Og den samme funktion er støj for alle andre. Det, der er det vigtigste for forældre til et vuggestuebarn, er komme/gå og billeder. For mig, med to børn i udskolingen, er det lektierne og vikartimerne. For en lærer er det noget helt tredje.

En brugerflade, der skal være for alle, ender med at være lidt for alle og ikke rigtig for nogen. Det er ikke dårligt håndværk, men et regnestykke, der ikke går op. Man kan ikke lave én forside, som er den rigtige forside for alle de mennesker.

Så Aula kan ikke vinde. Uanset hvad den gør, er den for meget for nogle og for lidt for andre.

Min egen indgang

#

Det, jeg manglede, var altså ikke en bedre Aula. Jeg manglede et kig ind i den, der kun viser det, jeg har brug for.

Andre har heldigvis gjort det hårde arbejde. Aula har ikke et officielt API, man kan bygge på, men scaarup/aula har i årevis hentet data ud af Aula til Home Assistant. Og Casperjuel/aula-mcp har genskabt hele MitID-login’et uden en browser. Begge dele er open source, og uden dem havde jeg ikke kunnet bygge det her på én eftermiddag.

Jeg genbruger login’et fra aula-mcp og har skrevet resten som et modul til Nushell, den shell, jeg bruger til næsten alt. Hver kommando giver en tabel:

> aula lektier
╭───┬───────┬───────────┬───────────┬──────┬──────────────────────────╮
│ # │ child │   date    │  subject  │ kind │           text           │
├───┼───────┼───────────┼───────────┼──────┼──────────────────────────┤
│ 0 │ A     │ ons 28/10 │ Engelsk   │ task │ 6 grammatikopgaver       │
│ 1 │ O     │ ons 28/10 │ Dansk     │ task │ Læs til og med kapitel 4 │
│ 2 │ O     │ tor 29/10 │ Matematik │ task │ Aflevering: ugeopgave 3  │
╰───┴───────┴───────────┴───────────┴──────┴──────────────────────────╯

Der er kommandoer til det, jeg selv bruger: aula lektier, aula ugeplan, aula calendar, aula presence, aula threads og et par til. Fordi resultatet er en tabel, kan jeg selv stille de spørgsmål, Aula ikke har en knap til. Hvilke timer har vikar i denne uge?

aula calendar --week | where status == substitute | group-by child

Den knap kommer Aula aldrig til at få. Den er kun vigtig for nogle af os, og for dem, der ikke har brug for den, er den bare én knap mere.

Én side til et afkryds

#

Terminalen er god til mig, men ikke til aftensmaden. Så ovenpå modulet har jeg bygget en lille webside, der kører på min egen maskine. Den viser de to børn side om side, A til venstre og O til højre, med lektierne for denne og næste uge.

Ved hver lektie er der en knap: Marker lavet.

Det er den eneste nye ting, siden kan, og netop det har Aula ikke noget sted til. I Aula er lektien en besked fra læreren. På min side er den også en opgave, der bliver lavet. Er lektien fra en tidligere dag lavet, forsvinder den. Er den ikke, bliver den stående med en rød overskrift. Der står “ny” ved det, der er kommet til siden i går.

Arbejdsdelingen er enkel. Det er Aula, der ejer lektierne. Hver halve time henter siden dem og gemmer et øjebliksbillede. Siden ejer kun afkrydsningerne, og dem gemmer den som en log over, hvad der er sket: lavet, fortrudt, lavet igen. Den log er cross.stream, og serveren er http-nu, begge skrevet af Andy Gayton. Selve siden er tegnet på serveren og bliver opdateret live, så den er den samme på telefonen og på computeren.

Alt kører på min egen maskine. MitID-adgangen ligger i nøgleringen på min Mac, og børnenes skoledata forlader ikke huset.

Giv os data, ikke en bedre forside

#

Jeg tror ikke, løsningen er, at Aula skal designe sig ud af problemet. Det kan ikke lade sig gøre. Hver gang nogen får den funktion, de mangler, bliver forsiden lidt tungere for alle andre.

Skal en løsning være for alle, er den bedste brugerflade måske ikke en brugerflade. Det kan være en ordentlig adgang til data: et dokumenteret API, så forældre, foreninger, apps og mennesker som mig kan bygge den lille indgang, der passer til netop deres hverdag. Min er to kolonner og et afkryds. En anden forælders ser helt anderledes ud.

Indtil da er det ildsjæle som dem bag scaarup/aula og aula-mcp, der holder døren på klem. De gør det i fritiden, og hver gang Aula bumper sin API-version, skal de rette til. Det er et skrøbeligt fundament for noget, alle landets skoleforældre er tvunget til at bruge.

Har du selv bygget din egen vej ind i Aula, eller vil du gerne? Så skriv til mig. Jeg vil meget gerne høre, hvad din forside ville vise.