Jeg ønskede ikke mine micro-blogging “snippets” som jeg vil bruge på LinkedIn, skulle “forurene” søgeindekset her på Kiils. Derfor skiftede jeg [ {{ range $index, $value := where .Site.Pages ".Draft" false }} {{ if $index }}, {{ end }} { "url": "{{ .RelPermalink }}", "title": "{{ .Title }}", "content": {{ .Content | plainify | jsonify }} } {{ end }} ] ud med [ {{ range $index, $value := where ( where .

Da Politiken første gang udkom i oktober 1884, erklærede den sig ubeskedent som organet for den højeste oplysning af det danske folk. Min ambition med Folkets Avis var en lidt anden. I stedet for at mene Folkets Avis skulle være et organ for oplysning af folket, så skulle den være et organ hvor folket rent faktisk selv kunne komme direkte til orde. Hvor Politiken ser folket som en passiv størrelse som skal oplyses af en åndelig elite, så var ideen med Folkets Avis at ånden allerede er ude i folket - og den kunne så komme til udtryk på Folkets Avis.

Som nævnt i indledningen valgte Politiken at mobilisere sit mægtigste våben, nemlig definitionsmagten, til at gøre sig til dommer over andre og meget mindre medier og dømme dem ude som “junk news”. Ingen skulle være i tvivl om at de gamle medier var de rigtige og de nye var noget affald. De fik bare stemplet junk news. Men var de stemplede medier i virkeligheden dømt på forhånd? Den mest interessante del af Politikens undersøgelse er i virkeligheden den som foregår inden offentliggørelsen — der hvor Politiken udvælger de medier som skal dømmes ude og inde.

Når Politiken påfører nogen et stempel så er det svært at vaske af. Andre kan selvfølgelig forsøge at påføre nogen et stempel. Men Politiken kan gøre det mere effektivt fordi Politiken sidder på definitionsmagten. Og uanset hvad er et stempel sværere at vaske af end at påføre. Det er ligesom med falske påstande. Det er langt nemmere at fyre noget fis af end det er at refutere. Eller som den italienske programmør Alberto Brandolini udtrykte det i 2014:

Da Politiken første gang udkom i oktober 1884, erklærede den sig ubeskedent som organet for den højeste oplysning af det danske folk. Min ambition med Folkets Avis var en lidt anden. I stedet for at mene Folkets Avis skulle være et organ for oplysning af folket, så skulle den være et organ hvor folket rent faktisk selv kunne komme direkte til udtryk. Hvor Politiken ser folket som en passiv størrelse som skal oplyses af en åndelig elite, så var ideen med Folkets Avis at ånden allerede er ude i folket.

Hvordan følger man op på en kort telefonsamtale? Det kan være svært at vide om der er en reel interesse for ens ydelse, selvom man selv ser et klart behov. Og det kan være svært at vurdere om henstillingen “send en mail” udtrykker et reelt ønske om at modtage en mail. Men ofte giver det mening at følge op: Kære Xxxxx, Tak for den korte samtale på telefon omkring Xxxxxx Publications.

Jeg ville gerne se hvordan min hjemmeside så ud på mobil inden jeg offentliggjorde den. Derfor havde jeg brug for at kunne indlæse den fra andre enheder end den enhed som kører hugo server. Det burde kunne gøres med - i mit tilfælde: hugo server --bind 192.168.0.NNN --baseURL http://pi Desværre gav det en connection refused. For at kunne tilgå hugo server på min raspberry pi, som kører linux, fra en anden enheds webbrowser, skulle jeg aktivere port 1313 for min aktuelle zone i firewall’en:

Noget af det jeg manglede i MacOS Spotlight søgemaskinen, var en mere omfattende syntaks for søgning. Recoll er både smart og omfangsrig på det område. Stemming Recoll er bygget på Xapian som faktisk har en dansk stemming-mekanisme. Stemming finder roden af et ord og de forskellige afledninger. På den måde får man flere resultater på en søgning, og nogle af dem vil være relevante nok. Med Recoll og Xapian tages der endda konkret højde for nøjagtig de ord som findes i dit indeks.

Hvordan holder man styr på sine egne tekster når man har over 10.000 af dem på sin laptop? Svaret er lokal fritekstsøgning. MacOS har spotlight indbygget som er okay til formålet, men alligevel lidt for begrænset. Jeg har brugt en del tid på at finde et værktøj som kunne indeksere mine filer på en ordentlig måde, så jeg altid hurtigt kunne finde noget i en tekst som jeg havde behov for at vide eller bruge.

Hvornår skrives tal ud

Hurtige værktøjer på en langsom computer

Nogle gange er det nemt at forklare noget som ellers kan være ret svært

En fængende rubrik

Jeg har skrevet 10.000 rubrikker. Og jeg har data på 4000 af dem.

Jeg har skrevet langt over 10.000 tekster. Og det er naturligvis ikke medregnet små grynt på facebook eller beskeder på SMS eller i Signal. Nej, det er 10.000 rigtige tekster. Heraf har jeg data på over 3000. Det med data er også vigtigt, for det giver mig mulighed for at finde frem til de virkemidler som har størst effekt. Men den tekst som betyder mest for mig selv, har jeg ingen data på.

Brug ikke pixelering når tekst skal skjules

Det er muligt at efterkomme brugernes ønsker uden at genere dem med yderligere forespørgsler

Det tog 13 år at komme helt til tops

Plus en bonus

Nogle gange vil man ikke have sidetal på titel-siden

Eller er Googles veje bare uransagelige

Facebook har ændret sig - hvordan får man succes?

Alle siger at emnet er enormt vigtigt

Interessen for klima er stor - er villigheden til at betale for viden på området det også?

Det handler om at give læseren overblik

Ikke helt nemt

I SEO-sprog nævnes ofte ankertekst, men hvad er det egentligt?

Sorter sektioner i markdown

Nogle gange her man bare brug for noget plads i et dokument

Det er ikke nemt i et CMS

Nu er der data nok til at konkludere noget mere håndfast.

Googles Discover kan godt komme til at spille en rolle for trafik

Bootstrap 4 er næppe det nemmeste og hurtigste at prototype i længere. Og lidt for tungt hvis man virkelig går op i hastighed også på langsommere mobilforbindelser.

Små medier kan markere sig ved at være først med på internationale navne. Og det er tilsyneladende også noget som giver bonus i søgeresultaterne. For ikke så længe tid siden skrev jeg et indlæg her på Kiils med titlen: Når de små medier overhaler de store : De små medier er generelt mere manøvredygtige end de store. Det gælder også på indholdsstrategien. Det betyder at små medier kan reagere hurtigt på internationale trends.

Præmisserne på internettet ændrer sig hele tiden. Kan det så overhovedet betale sig at tænke langsigtet? Ja! Det er faktisk noget nær nødvendigt. Ikke mindst hvis du har planer om at hente trafik fra søgemaskiner som tillægger “historik” en stor betydning. Og det gør for eksempel Googles søgemaskine i min erfaring. (Jeg har Klimaleksikon.dk med hele ti år på nettet i næsten uforandret form at bygge den påstand på, men det vil jeg skrive om i et andet indlæg.

Tidligere telefonmand skrev til mig med godt råd – lige efter kampagnen var gået i luften. Man kan ikke tage højde for alt selv. Og nogle gange prøver man noget af uden at have tænkt alle konsekvenser helt igennem. Og i forhold til abonnementsmodellen bør man nok altid overveje et eventuelt tiltags effekt ikke bare på konverteringsraten, men også på frafaldsraten. Og blot få minutter efter jeg i dag havde lovet en signeret madbog af Knud Damgaard til nye privat- og supersponsorer på Folkets Avis tikkede følgende besked ind:

Folkets Avis er enestående i den forstand at mediet i modsætning til den øvrige danske presse fungerer helt uden mediestøtte. Det gør at den er skarpere end de andre medier i sin kritik af systemet og politikerne. Og det er godt for demokratiet. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed at det er lidt af en udfordring at få sådan en størrelse til at løbe rundt og give overskud.

Sandsynligvis ikke

Læg relevante links på LinkedIn og forøg antallet af besøg til din profilside mangefold. For ganske nylig begyndte jeg via LinkedIn at dele links til min blog her på Kiils . I første omgang var hensigten at dele ud af de erfaringer, som opbygningen af et digitalt medie helt fra bunden, har givet mig. Og det er ikke så få! Jeg har brugt fem år på at skabe Folkets Avis , og i det tidsrum har jeg faktisk kun sporadisk haft tid til at bruge LinkedIn.

2017 var et rekordår for Folkets Avis på mange måder. Således var også de samlede antal sidevisninger højere end noget tidligere år. Ser vi på anskaffelse skete der noget lidt overraskende. I hvert fald når man tager i betratning at antallet af fans på Folkets Avis Facebook side voksede pænt hen over året og nærmede sig 10.000 ved dets afslutning. For på trods af stigningen faldt antallet af brugere som blev sendt til Folkets Avis fra de sociale medier, og med de sociale medier menes praktisk taget ene og alene Facebook.

Den korte afstand mellem læser og redaktion er en fordel. De små medier er generelt mere manøvredygtige end de store. Det gælder også på indholdsstrategien. Det betyder at små medier kan reagere hurtigt på internationale trends. Et eksempel på dette er at Folkets Avis har skrevet meget om Jordan Peterson. Det har de store danske medier ikke, på trods af at han er en meget omtalt mand i den internationale presse.