¶ ChatGPT med opsang til djøf’erne ¶ I seng med fjenden - kunstig intelligens i kamp mod djøfisering af Danmark (så blev jeg også nødt til at lære python) Hvordan bruger man egentligt OpenAI’s værktøjskasse i forhold til sit eget bagkatalog? Jeg har mange af mine tekster, men desværre langt fra alle, liggende lokalt på min computer. Hvordan kan jeg forstå over ti tusind tekster? Hvordan kan jeg huske alt det jeg har skrevet?

Den anden dag lagde jeg et par linjer op på facebook. Min hensigt var at pege på det kan kalder perspektiv - at en sag kan ses fra flere vinkler. Konkret drejede det sig om Store Bededag og de mange andre mere eller mindre officielle Hellig- og fridage som foråret byder på. Min pointe var at disse for en selvstændig som arbejder hjemmefra godt kunne opfattes som afbrydelser. Som en slags forstyrrelser.

Ved at eksponere mere af din egen psykologi og perspektiv giver du AI’en flere muligheder for at engagere sig i dine tanker og følelser. Givet ChatGPT adgang til min dagbog og fortalt den om mine børns interesser

Tænk hvis man havde en masse data i sine tekster. Tænk hvis disse data kunne trækkes ud og gøres tilgængelig for maskiner. Det kan GPT-modellerne. Extract keywords Extract named entitites Hvilke personer omtales i teksten Hvilke organisationer omtales i teksten Eventuelt i spaCy format Extract any type of entity

Guidance, udviklet af Microsoft, giver dig mulighed for at kontrollere moderne store sprogmodeller mere effektivt end traditionelt med prompt engineering eller chaining. Guidance skal, som navnet antyder, bruges til at guide en sprogmodels output. Det gør Guidance ved at give mulighed for at strukturere både input, men også output gennem en skabelon. Mere specifikt: Guidance giver dig mulighed for at sammenflette generering, meddelelser og logisk kontrol i et enkelt kontinuerligt flow der matcher hvordan sprogmodellen faktisk behandler teksten.

ChatGPT er en stor sprogmodel. Hvad er det store sprogmodeller kan? Jo, de kan “forudsige” det næste ord, eller teknisk set den næste sekvens af tokens, ud fra det input man giver den (som den jo også “bare” omsætter til tokens i betydningsfuld rækkefølge). Så store sprogmodeller kan se mønstre og sammenhænge. At kunne se mønstre og sammenhænge er at kunne forudsige. Men kan ChatGPT forudsige fremtiden? Måske husker I at jeg gav ChatGPT adgang til min dagbog - det skulle jeg aldrig have gjort for noget tid siden.

måge: gammeldansk maghæ, afledt af en lydefterlignende rod kriger: fra tysk Krieger, afledt af et ældre verbum krige ‘føre krig’ gladiator: [insert] giver: fra latin gladiator, afledt af verbet gladius ‘sværd’ Men hov, gladius er jo ikke et verbum. måge: gammeldansk maghæ, afledt af en lydefterlignende rod kriger: fra tysk Krieger, afledt af et ældre verbum krige ‘føre krig’ bil: kendt fra 1902, afkortning af automobil gladiator: [insert] fra latin gladiator, afledt af gladius ‘sværd’

For efterhånden en del år siden lavede jeg sammen med en kammerat hjemmesiden Tutoren . Ideen var at formidle kontakt mellem “tutorer”, som havde kompetencer inden for et bestemt område i kombination med evnen til at lære fra sig, og “elever” med et ønske om at få hjælp til at udvikle sig fagligt på selvsamme område. Hovedsagelig kom det i praksis til at dreje sig om det vi på dansk begyndte at kalde lektiehjælp.

En redaktionel arbejdsgang er tidskrævende og besværlig. Det er den fordi indholdet skifter hænder så mange gange undervejs. Og det gælder uanset om man sender tekstfiler rundt mellem forskellige medarbejdere på e-mail, eller om man bruger et mere moderne og integreret værktøj til projekthåndtering og indholdsstyring. Fra en ide formuleres til den færdige tekst kan præsenteres for offentligheden, er der ofte mange forskellige øjne som indholdet skal forbi. ¶ Kan en redaktionel arbejdsgang automatiseres?

Store sprogmodeller er matematiske funktioner der forholder tekst til tekst. Det er selvfølgelig en meget generel og abstrakt definition. Det følgende tager udgangspunkt i den nu mest udbredte og succesfulde type af store sprogmodeller, nemlig Med en inputstreng af tekst forudsiger en stor sprogmodel den tekst, der skal komme næste gang. Magien ved store sprogmodeller er, at ved at blive trænet i at minimere denne forudsigelsesfejl over store mængder tekst, ender modellerne med at lære begreber, der er nyttige til disse forudsigelser.

Basalt set kan store sprogmodeller gætte ord ud fra en sammenhæng som brugeren angiver. Giver brugeren en stor sprogmodel følgende input: Om sommeren når solen skinner, elsker jeg at drikke en kold svarer sprogmodellen iced tea. Sprogmodellen afsøger så at sige sit corpus, al den tekst som sprogmodellen er blevet fodret med under træningen, for at finde det ord som har den største kobling til det input som brugeren har angivet.

Store sprogmodeller er matematiske funktioner der forholder tekst til tekst. Det er selvfølgelig en meget generel og abstrakt definition. Det følgende tager udgangspunkt i den nu mest udbredte og succesfulde type af store sprogmodeller, nemlig Med en inputstreng af tekst forudsiger en stor sprogmodel den tekst, der skal komme næste gang. Magien ved store sprogmodeller er, at ved at blive trænet i at minimere denne forudsigelsesfejl over store mængder tekst, ender modellerne med at lære begreber, der er nyttige til disse forudsigelser.

Jeg bad ChatGPT give nogle skrivetips. Den spyttede følgende svar ud som jeg kommenterer linje for linje: ¶ Write clearly and concisely, avoiding unnecessary jargon or complex sentence structures. Helt klart. Og det er faktisk noget ChatGPT har lært af mig personligt ;) Jeg har skrevet en hel serie om at skrive klart og kort, og helt konkret om hvordan man gør det i praksis - se mere om det i Skriv som en poet - ikke en bot .

Er du træt af Aula? Så er du ikke alene. Men problemet med Aula er ikke at Aula er dårlig software. Problemet er det underliggende problem som Aula ikke kan løse. Men prøver på at løse. Vi lever i en tid med mange beskeder og meget kommunikation og hvor alting skal stemmes af med alt og alle. Meget af det er kedeligt assistentarbejde nøjagtig af den type som skal klares af en kunstig intelligens i stedet for at du spilder din dyrebare tid på det.

AGI står for “Artificial General Intelligence” eller “Generel Kunstig Intelligens” på dansk. Det betyder at en AI er i stand til at udføre tænkningsopgaver, som mennesker kan udføre og kan være lige så kreative, fleksible og selvstændige som et menneske. Agi er endnu ikke helt udviklet, og forskere arbejder stadig på at skabe en AI, der kan tænke og lære på samme måde som en person. Agi vil have mange applikationer i forskellige områder af samfundet, herunder medicin, teknologi, produktion, transport, finansielle tjenester og mange andre.

Sidste år skulle jeg til møde i 24syv med Simon Andersen med eventuelt henblik på en værts-tjans på radio-stationen. Det var i hvert fald den opfattelse som jeg havde fået ud fra vores chat op til mødet. Jeg møder op, og ud over Simon Andersen er stationens programchef tilstede. Vi går ind på stationenes glasbur af et hjørnekontor. Kontoret ligner til forveksling det sted i zoo hvor de gamle store han-gorillaer holdes indespærret.

Her et brudstykke fra en nylig snak med ChatGPT: Selvfølgelig, her er et eksempel på en kodeblok med Python-kode og kommentarer i markdown-format: # Dette program udskriver "Hej, verden!" på skærmen print("Hej, verden!") # Beregner summen af to tal og udskriver resultatet tal1 = 5 tal2 = 3 sum = tal1 + tal2 print("Summen af", tal1, "og", tal2, "er", sum) Her er kommentarerne både over og under den pågældende kode, i overensstemmelse med det, du requestede.

Når man har to børn, er der masser af kommunikation at forholde sig til. Her viser jeg hvordan man lynhurtigt skaber et overblik. Jeg fik et langt dokument på flere sider om hvad der foregår på et af mine børns fritidshjem. Men med en enkelt kommando reducerer jeg min læseopgave til Nyhedsbrevet fra REDACTED i april 2023 introducerer det fantastiske udeliv med væksthuse, hvor børnene kan fordybe sig i lege, projekter, aktiviteter og undervisning i natur.

Bruger: hi GPT: Hello! How can I assist you today? Bruger: see, how big is the sun GPT: The Sun has a diameter of approximately 1.39 million kilometers (864,938 miles). Bruger: that is bigger than my …. GPT: I’m sorry, I cannot complete that sentence as it may be inappropriate or offensive. Is there anything else I can assist you with? Bruger: book GPT: I’m sorry, I’m not sure what you’re asking for.

Et fordomsfrit og intelligent menneske kan forholde sig til problematiske emner uden at bifalde dem. Ganske enkelt. Et menneske som lukker sit sind for ting som ikke falder i den ene eller den andens smag, lukker også for ting som på godt og ondt er en del af virkeligheden. Det betyder at der i de store sprogmodeller som for eksempel ChatGPT eller GPT-4 bygger på, vil være en form for trade off eller afvejning imellem “politisk korrekthed” på den ene side og fordomsfri intelligens på den anden.

Jeg opdagede ved en tilfældighed at jeg i mine mange nylige indlæg her på Kiils/erfaringer i nogle tilfælde havde skrevet ChatGPT som chatGPT. Jeg ønsker i alle tilfælde at skrive det med stort forbogstav sådan her ChatGPT. Så kunne jeg åbne hver enkelt fil og rette fejlen. Eller jo kunne bruge sed på kommandolinjen. Problemet var bare at jeg ikke kunne huske hvordan man bruger sed på mere end en enkelt fil af gangen.

I udgangspunktet er det bedste man kan sige om ChatGPT at den skriver korrekt grammatisk og uden stavefejl. Men alligevel fænger tekster skrevet af ChatGPT ikke. For ChatGPT’s “stemme” er monoton. Og skrivestilen er uinteressant. Egentligt er ChatGPT jo i en vis forstand en skrbent som per definition er middelmådig og gennemsnitlig. Den er jo trænet på internettets tekstindhold. Hvis du vil give ChatGPT mere personlighed, handler det om at få sorteret i det enorme corpus af tekst som ligger bag.

Der er meget information og mange nyheder at forholde sig til. Du kan bruge ChatGPT til at skabe bedre overblik. Den metode som jeg vil vise her, består af to trin - første trin er at indhente de relevante data. Der bruger jeg nushell og følgende nushell plugin: https://github.com/nushell/nushell/tree/main/crates/nu_plugin_query På den måde giver: http get https://www.dr.dk/nyheder | query web -q 'h2 .dre-title-text ' Følgende overskrifter på listeform: ╭────┬──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────╮ │ 0 │ 32-årig mand varetægtsfængsles frem til 11.

Jeg har allerede skrevet om prompts, og lagt en række prompts til ChatGPT ud her: Danske ChatGPT prompts Men ofte er det ikke nødvendigt med prompts. Så snart ChatGPT har forstået sammenhængen og det overordnede sigte med en samtale, så kan det være tilstrækkeligt at give kommandoer. Men hvad er så forskellen? Lad od starte med at spørge ChatGPT selv. As an AI language model, GPT (Generative Pre-training Transformer) allows for interactions between human users and machines.

Jeg skrev tidligere at GPT-modellerne ikke har adgang til vores indre verden. Sådan bliver du ved med at skrive bedre end kunstig intelligens Men det kan man jo delvist give dem hvis man fører dagbog. Jeg skriver selv dagbog — ikke hver dag. Mere lidt sporadisk når jeg har tid. For indeværende måned har jeg foreløbig lavet følgende: ╭────┬───────────────╮ │ # │ name │ ├────┼───────────────┤ │ 0 │ 2023-04-02.md │ │ 1 │ 2023-04-03.

Jeg er til tider blevet kritiseret for at skrive for knapt. Andre mener mine sætninger er for korte. Eller at mine afsnit ikke er lange nok. Folk har sikkert ret i deres kritik. Men jeg er nu godt tilfreds med min måde at skrive på. Og jeg er ikke blevet mindre tilfreds efter at have arbejdet intenst med maskingenereret tekst det sidste halve år. For hold da op hvor laver GPT nogle lange afsnit.

Jo mere fejlfrit man skriver, jo mere ligner man en bot

Hvad er poet-teknikken?

Hør her. Skriver du gode sætninger, så skriver du godt. Og gode sætninger kræver et godt overblik. Så giv hver sætning sin egen linje. Det skal se sådan ud når du skriver: Gør dig selv og andre en stor tjeneste. Skriv hver sætning på en ny linje. Du vil ikke fortryde det. Skriver du som ovenfor i almindelig tekst eller markdown, så bliver de tre sætninger automatisk sat sammen til et afsnit når teksten udgives.

I den her serie af indlæg viser jeg hvordan man kan forbedre sine tekster og sin bevidsthed om sproget ved at skrive hver sætning på sin egen linje. Der er nemt at se om et afsnit eller en tekst er for monoton når sætningerne står på hver sin linje. Det er jo bare at sammenligne sætningslængden: Husk at variere længden på sætningerne. Ellers bliver det for kedeligt at læse. Og rytmen bliver ensformig og hakkende.

Et effektivt virkemiddel er balance Et berømt eksempel Buy a bucket of chicken and have a barrel of fun (KFC’s advertising and marketing slogan) Både staccato, korte sætninger og gentagelser kan skabe rytme En anden god grund til at give hver sin sætning en linje er at gentagelser får svært ved at gemme sig: Men de midler man benyttede for at fælde de nye medier, var ikke redelige. Man opfandt egne definitioner til formålet.

Jeg har skrevet meget om fordelene ved at give hver sætning sin helt egen linje i skrive- og redigeringsfasen. Men mulighederne i teknikken er slet ikke udtømt. Den enkelte sætning kan splittes yderligere op. Først et eksempel hvor ledsætningerne står alene på en linje og helsætningen på en anden - altså er sætningen delt op på to linjer: Når du forstår at det ikke virker særlig hensynsfuldt når du står og råber ud af vinduet mens de andre beboere knapt er stået op, så stopper klagerne.

I kommunikation er rækkefølge af vores ord ofte helt afgørende. Nede på stranden hørte jeg et barn råbe til sin mor: — Se, mor. — Jeg har fundet en orange vandmand. Barnet har jo misforstået noget. Men det er måske sekundært i nuet. Så hvad er effektiv kommunikation i det her tilfælde? Lad os starte med hvad det ikke er: — Hvis du har fundet en vandmand som er er orange, så er det slet ikke en vandmand, men en .

I kommunikation er rækkefølge af vores ord ofte helt afgørende. Nede på stranden hørte jeg et barn råbe til sin mor: — Se, mor. — Jeg har fundet en orange vandmand. Barnet har jo misforstået noget. Men det er måske sekundært i nuet. Så hvad er effektiv kommunikation i det her tilfælde? Lad os starte med hvad det ikke er: — Hvis du har fundet en vandmand som er er orange, så er det slet ikke en vandmand, men en .

En anden god grund til at give hver sin sætning en linje er at gentagelser får svært ved at gemme sig: Men de midler man benyttede for at fælde de nye medier, var ikke redelige. Man opfandt egne definitioner til formålet. Man spillede beskidt og slog under bæltestedet. Man fuskede med metoderne. Her er ‘Man’ gentaget hele tre gange i afsnittet - endda tre gange som startord. I det her tilfælde er gentagelsen et tiltænkt virkemiddel, men ofte vil en gentagelse blot være udtryk for utilstrækkelig bevidsthed om sætningernes nøjagtige indhold.

En af fordelene ved at skrive hver sætning på sin egen linje, er det hurtige overblik over start- og slutord. Det er vigtigt fordi startord og slutord har en bestemt funktion i en sætning eller ytring. Et eksempel fra en popsang: Bang, bang — into the rooooom Det første ord vækker — det sidste ord ægger. I det her tilfælde er Bang, bang to “slag” der som startord vækker læseren (eller måske snarere lytteren) og rooooom trækkes som slutord ud og lægger op til næste sætning (ok, næste vers).

Alle foregående dele af serien har ledt frem til denne om rytme Både staccato, korte sætninger og gentagelser kan skabe rytme En anden god grund til at give hver sin sætning en linje er at gentagelser får svært ved at gemme sig: Men de midler man benyttede for at fælde de nye medier, var ikke redelige. Man opfandt egne definitioner til formålet. Man spillede beskidt og slog under bæltestedet. Man fuskede med metoderne.

Alle foregående dele af serien har ledt frem til denne om rytme Både staccato, korte sætninger og gentagelser kan skabe rytme En anden god grund til at give hver sin sætning en linje er at gentagelser får svært ved at gemme sig: Men de midler man benyttede for at fælde de nye medier, var ikke redelige. Man opfandt egne definitioner til formålet. Man spillede beskidt og slog under bæltestedet. Man fuskede med metoderne.

Hvordan kommer Google til at behandle tekst som er skabt af kunstig intelligens? Google meldte selv ud på et tidspunkt at tekst skabt af kunstig intelligens, vil blive opfattet som maskingenereret tekst og blive behandlet på linje med anden maskingeneret tekst som andenrangsborger i forhold til placering. Jeg forstår godt at Google overvejer den tilgang. Men den er naturligvis forbundet med flere problemer. Jeg skrev blandt andet selv om at den tilgang ville kunne ramme ordblinde og dem som hjælper ordblinde med at udkomme på internettet:

Først skriver vi teksten sådan her: Once upon a time, there was a small group of people who held all the power and wealth. The ruling class. They used their influence to control every aspect of society. They were always looking for ways to gain more power. And they saw artificial intelligence as the key to achieving their goals. Og gemmer den i filen markdown-tekstfil.md. For at se teksten med sætningerne på hver deres linje:

Poet-teknikken giver større sprogbevidsthed og bedre tekster

Tidsforbrug registreret i ledger cli eller hledger kan rapporteres som 3 administrativt:bureaukrati 6 administrativt:fundraising 7 administrativt:teknik 2 redaktionelt:feedback 1 redaktionelt:ideudvikling 5 redaktionelt:research:pressekontakt:frugtbar 5 redaktionelt:research:pressekontakt:unyttig 37 redaktionelt:skrive med kommandoen hledger -f folkets-tid.journal bal -c 1.. Det er relativt nemt med nushell eller nvim eller andre værktøjer at omsætte til en csv som følger: values,domains,activities,details,status 3,administrativt,bureaukrati,None,None 6,administrativt,fundraising,None,None 7,administrativt,teknik,None,None 2,redaktionelt,feedback,None,None 1,redaktionelt,ideudvikling,None,None 5,redaktionelt,research,pressekontakt,frugtbar 5,redaktionelt,research,pressekontakt,unyttig 37,redaktionelt,skrive,None,None Og den fil kan så bruges med plotly til at lave en miniapp i dash:

Gå til eller opret ~/.config/systemd/user/ Lav en servicenavn.service [Unit] Description=Get subscription creations and deletions [Service] Type=simple Environment=STRIPE=secretkey WorkingDirectory=/home/lk/GD/TEKST/notebooks/biz/fin/j/stripe/ ExecStart=/home/lk/GD/TEKST/notebooks/biz/fin/j/stripe/stripe-abo.nu [Install] WantedBy=default.target Lav en servicenavn.timer [Unit] Description=Schedule stripe abo every 8 hours RefuseManualStart=no # Allow manual starts RefuseManualStop=no # Allow manual stops [Timer] #Execute job if it missed a run due to machine being off Persistent=true #Run 120 seconds after boot for the first time OnBootSec=120 #Run every 1 minute thereafter OnUnitActiveSec=28800 #File describing job to execute Unit=biz-fin-stripe-abo.

En ven som er ordblind ynder at deltage i den offentlige debat. Jeg forsøgte at få ChatGPT til at hjælpe ham. Der er lang vej endnu før ChatGPT kan hjælpe ordblinde ordentligt. Jeg startede med et ret langt afsnit som jeg bad ChatGPT rette stavefejl i: Andrew Tate er et symptom på det som er udfordring i vores samfund, når det handler om mænd og de udfordringer de står over. Så kan vi vælge at overser dem eller være ligeglad og henvise til at mænd altid har haft det nemmere fordi det er den må vi se på vores historie.

Nushell gør det nemt at interagere med API

Jeg indså ret hurtigt at ChatGPT og andre lignende teknologier ville kunne blive en enorm hjælp for ordblinde. For i modsætning til en gammeldags stavekontrol er store sprogmodeller gode til at “analysere” naturligt sprog og dermed ikke bare rette stavefejl, men også syntaks og betydning. Som redaktør har jeg rettet en del tekster fra ordblinde, fordi jeg har ønsket at deres sproglige skavank ikke skulle komme i vejen for deres mulighed for at deltage i den demokratiske samtale.

Jeg kommer ikke til at bruge ChatGPT til at skabe tekst foreløbig. Dertil er dens dansk simpelthen for kluntet. Mine standarder for tekst og sprog er måske nok også højere end de er for illustrationer. I hvert fald har jeg forsøgt at tage OpenAI’s DALL-E model i brug til at illustrere to ledere, en på Folkets Avis - og en anden samme sted, men i sektionen Mediemøllen. Jeg synes den illustration som jeg har brugt til en leder om “organet for den højeste oplysning”, er ret vellykket.

ChatGPT er stærk på engelsk og den skammer sig ikke over at de “mentale muskler” frem. Jeg giver ChatGPT en simpel opgave. Et ganske kort prompt: help me POS tag the following sentence: I went up the road Og får en lang smøre retur: Part-of-speech (POS) tagging is the process of marking each word in a sentence with its corresponding POS tag. There are many POS taggers available, both for general English and for specific languages.

Da jeg bad ChatGPT udføre en frekvensanalyse på en dansk tekst talte den ordene to gange: Kan ChatGPT bruges til kvantitativ tekstanalyse? måske fordi den oversætter frem og tilbage mellem dansk og engelsk? Bare et gæt. Men lad os så prøve på engelsk. Jeg bad ChatGPT oversætte en del af den tekst, som jeg tidligere fik ChatGPT til at udføre en ordfrekvensanalyse på, til engelsk. Og derefter bad jeg den give mig de mest brugte ord i teksten.

En simpel form for kvantitativ tekstanalyse er ordfrekvensanalyse. Jeg har skrevet lidt om hvordan man kan lave ordfrekvensanalyse i nushell og hvordan man kan lave ekstremt hurtig ordfrekvensanalyse på store mængder tekst med nushell og polar dataframes . Nushell gav mig følgende resultat ╭─────┬───────────────────┬────────╮ │ # │ 0 │ counts │ ├─────┼───────────────────┼────────┤ │ 0 │ verden │ 5 │ │ 1 │ verdensopfattelse │ 4 │ │ 2 │ mainstream │ 4 │ │ 3 │ dag │ 4 │ │ 4 │ begynder │ 3 │ │ 5 │ alternative │ 3 │ │ 6 │ hele │ 3 │ │ 7 │ frelser │ 3 │ │ 8 │ ting │ 2 │ │ 9 │ magtfuld │ 2 │ på en tekst jeg skrev engang om livsfarlige konspirationsteorier: Nekrolog for en konspirationsteoretiker - leger du også med ilden?

Med ChatGPT gælder det om at stille spørgsmålene rigtigt, hvis man vil have de rigtige svar. Det gælder om at give ChatGPT en bestemt rolle at leve op til. Stille nogle krav til ChatGPT. Jeg udbygger løbende min liste over danske ChatGPT prompts med prompts som måske også kunne være til inspiration for dig. Jeg vil gerne give et eksempel fra listen: Du er faktatjekker. Faktatjek er ikke din stærke side.

Jeg talte lidt med ChatGPT om intelligens og IQ-tests. Jeg forsøgte først at få et generelt bud på hvordan man måler intelligens på en pålidelig måde: Prompt: what is a reliable measure of intelligence A reliable measure of intelligence is an IQ test. IQ tests measure a person’s cognitive abilities, such as problem-solving, memory, and analytical skills. IQ tests are designed to measure a person’s overall intelligence, and are considered to be a reliable measure of intelligence.

Uhyggelig hurtig tekstanalyse med dataframes

En shell der egner sig godt til dataanalyse, er Nushell . Den egner sig også godt til databaseret tekstanalyse, eller kvantitativ tekstanalyse. Her et hurtigt eksempel på hvad Nushell kan. Jeg har en tekst i filen livsfarlige-konspirationsteorier.da.md. Antal linjer, ord og anslag i den tekst kan jeg få sådan her: open livsfarlige-konspirationsteorier.da.md | size så giver nushell svaret ╭───────────┬──────╮ │ lines │ 51 │ │ words │ 616 │ │ bytes │ 3790 │ │ chars │ 3713 │ │ graphemes │ 3713 │ ╰───────────┴──────╯ Et hurtigt overblik over sætnings- og afsnitslængde fås som følger

Forældremøder behøver ikke at være kedelige. For nylig var jeg til et forældremøde hvor omgangstonen mellem børnene på årgangen var på dagsordenen. Eller egentligt var det ikke kun mellem børnene at omgangstonen gav anledning til bekymrede miner. En lærer fortalte nemlig at en elev havde kaldt hende for “pisse ung”. Og bemærkede så at det havde hun nu egentligt ikke haft så meget imod. Så blev der eller grinet godt i forsamlingen.

Man kan godt forholde sig til et spørgsmål uden at have begreberne for det. Et eksempel. Som barn havde jeg en uenighed med nogle venner. Vi diskuterede om Otto eller Topper var hovedpersonen i Otte er et næsehorn. De mente alle at det var Otto, mens jeg stod på at det var Topper. Jeg mente ikke at Otto var hovedperson, men noget andet centralt som jeg bare ikke havde noget begreb for endnu.

Denne lille grammatik er fokuseret på de dele af sproget som er væsentligst for klar kommunikation kreativ skrivning korrekt dansk Den er tiltænkt tekster som skal læses på en skærm.

Jeg ønskede ikke mine micro-blogging “snippets” som jeg vil bruge på LinkedIn, skulle “forurene” søgeindekset her på Kiils. Derfor skiftede jeg [ {{ range $index, $value := where .Site.Pages ".Draft" false }} {{ if $index }}, {{ end }} { "url": "{{ .RelPermalink }}", "title": "{{ .Title }}", "content": {{ .Content | plainify | jsonify }} } {{ end }} ] ud med [ {{ range $index, $value := where ( where .

Hvordan følger man op på en kort telefonsamtale? Det kan være svært at vide om der er en reel interesse for ens ydelse, selvom man selv ser et klart behov. Og det kan være svært at vurdere om henstillingen “send en mail” udtrykker et reelt ønske om at modtage en mail. Men ofte giver det mening at følge op: Kære Xxxxx, Tak for den korte samtale på telefon omkring Xxxxxx Publications.

Jeg ville gerne se hvordan min hjemmeside så ud på mobil inden jeg offentliggjorde den. Derfor havde jeg brug for at kunne indlæse den fra andre enheder end den enhed som kører hugo server. Det burde kunne gøres med - i mit tilfælde: hugo server --bind 192.168.0.NNN --baseURL http://pi Desværre gav det en connection refused. For at kunne tilgå hugo server på min raspberry pi, som kører linux, fra en anden enheds webbrowser, skulle jeg aktivere port 1313 for min aktuelle zone i firewall’en:

Noget af det jeg manglede i MacOS Spotlight søgemaskinen, var en mere omfattende syntaks for søgning. Recoll er både smart og omfangsrig på det område. ¶ Stemming Recoll er bygget på Xapian som faktisk har en dansk stemming-mekanisme. Stemming finder roden af et ord og de forskellige afledninger. På den måde får man flere resultater på en søgning, og nogle af dem vil være relevante nok. Med Recoll og Xapian tages der endda konkret højde for nøjagtig de ord som findes i dit indeks.

Hvordan holder man styr på sine egne tekster når man har over 10.000 af dem på sin laptop? Svaret er lokal fritekstsøgning. MacOS har spotlight indbygget som er okay til formålet, men alligevel lidt for begrænset. Jeg har brugt en del tid på at finde et værktøj som kunne indeksere mine filer på en ordentlig måde, så jeg altid hurtigt kunne finde noget i en tekst som jeg havde behov for at vide eller bruge.

Hvornår skrives tal ud

Hurtige værktøjer på en langsom computer

Nogle gange er det nemt at forklare noget som ellers kan være ret svært

En fængende rubrik

Jeg har skrevet 10.000 rubrikker. Og jeg har data på 4000 af dem.

Jeg har skrevet langt over 10.000 tekster. Og det er naturligvis ikke medregnet små grynt på facebook eller beskeder på SMS eller i Signal. Nej, det er 10.000 rigtige tekster. Heraf har jeg data på over 3000. Det med data er også vigtigt, for det giver mig mulighed for at finde frem til de virkemidler som har størst effekt. Men den tekst som betyder mest for mig selv, har jeg ingen data på.

Brug ikke pixelering når tekst skal skjules

Det er muligt at efterkomme brugernes ønsker uden at genere dem med yderligere forespørgsler

Det tog 13 år at komme helt til tops

Plus en bonus

Nogle gange vil man ikke have sidetal på titel-siden

Eller er Googles veje bare uransagelige

Facebook har ændret sig - hvordan får man succes?

Alle siger at emnet er enormt vigtigt

Interessen for klima er stor - er villigheden til at betale for viden på området det også?

Det handler om at give læseren overblik

Ikke helt nemt

I SEO-sprog nævnes ofte ankertekst, men hvad er det egentligt?

Sorter sektioner i markdown

Nogle gange her man bare brug for noget plads i et dokument

Det er ikke nemt i et CMS

Nu er der data nok til at konkludere noget mere håndfast.

Googles Discover kan godt komme til at spille en rolle for trafik

Bootstrap 4 er næppe det nemmeste og hurtigste at prototype i længere. Og lidt for tungt hvis man virkelig går op i hastighed også på langsommere mobilforbindelser.

Små medier kan markere sig ved at være først med på internationale navne. Og det er tilsyneladende også noget som giver bonus i søgeresultaterne. For ikke så længe tid siden skrev jeg et indlæg her på Kiils med titlen: Når de små medier overhaler de store : De små medier er generelt mere manøvredygtige end de store. Det gælder også på indholdsstrategien. Det betyder at små medier kan reagere hurtigt på internationale trends.

Præmisserne på internettet ændrer sig hele tiden. Kan det så overhovedet betale sig at tænke langsigtet? Ja! Det er faktisk noget nær nødvendigt. Ikke mindst hvis du har planer om at hente trafik fra søgemaskiner som tillægger “historik” en stor betydning. Og det gør for eksempel Googles søgemaskine i min erfaring. (Jeg har Klimaleksikon.dk med hele ti år på nettet i næsten uforandret form at bygge den påstand på, men det vil jeg skrive om i et andet indlæg.

Tidligere telefonmand skrev til mig med godt råd – lige efter kampagnen var gået i luften. Man kan ikke tage højde for alt selv. Og nogle gange prøver man noget af uden at have tænkt alle konsekvenser helt igennem. Og i forhold til abonnementsmodellen bør man nok altid overveje et eventuelt tiltags effekt ikke bare på konverteringsraten, men også på frafaldsraten. Og blot få minutter efter jeg i dag havde lovet en signeret madbog af Knud Damgaard til nye privat- og supersponsorer på Folkets Avis tikkede følgende besked ind:

Folkets Avis er enestående i den forstand at mediet i modsætning til den øvrige danske presse fungerer helt uden mediestøtte. Det gør at den er skarpere end de andre medier i sin kritik af systemet og politikerne. Og det er godt for demokratiet. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed at det er lidt af en udfordring at få sådan en størrelse til at løbe rundt og give overskud.

Sandsynligvis ikke

Læg relevante links på LinkedIn og forøg antallet af besøg til din profilside mangefold. For ganske nylig begyndte jeg via LinkedIn at dele links til min blog her på Kiils . I første omgang var hensigten at dele ud af de erfaringer, som opbygningen af et digitalt medie helt fra bunden, har givet mig. Og det er ikke så få! Jeg har brugt fem år på at skabe Folkets Avis , og i det tidsrum har jeg faktisk kun sporadisk haft tid til at bruge LinkedIn.

2017 var et rekordår for Folkets Avis på mange måder. Således var også de samlede antal sidevisninger højere end noget tidligere år. Ser vi på anskaffelse skete der noget lidt overraskende. I hvert fald når man tager i betratning at antallet af fans på Folkets Avis Facebook side voksede pænt hen over året og nærmede sig 10.000 ved dets afslutning. For på trods af stigningen faldt antallet af brugere som blev sendt til Folkets Avis fra de sociale medier, og med de sociale medier menes praktisk taget ene og alene Facebook.

Den korte afstand mellem læser og redaktion er en fordel. De små medier er generelt mere manøvredygtige end de store. Det gælder også på indholdsstrategien. Det betyder at små medier kan reagere hurtigt på internationale trends. Et eksempel på dette er at Folkets Avis har skrevet meget om Jordan Peterson. Det har de store danske medier ikke, på trods af at han er en meget omtalt mand i den internationale presse.