Skip to main content
  1. Blog/

Hvordan får jeg ChatGPT til at droppe startkomma

·168 ord·1 minut

ChatGPT og andet værktøj baseret på store sprogmodeller sætter gammeldags grammatisk komme, inklusive det ellers ofte meget overflødige startkomma.

Spørgsmålet er om man kan få ChatGPT til at undlade at sætte startkomma.

Men før vi kommer så langt, så lige en kort forklaring på hvorfor ChatGPT sætter startkomma.

ChatGPT virker ved at forudsige den næste token i en sekvens af tokens. En token kan være et ord, en orddel eller et tegn — såsom et komma.

ChatGPT forudsiger den næste token ud fra to ting:

  1. Den givne sekvens som kommer forud, altså det “prompt” som du fodrer ChatGPT med.
  2. De mønstre i sproget som ChatGPT har lært under sin træning med massive mængder tekst.

Her er det nummer 2 som spiller ind.

Langt det meste af den danske tekst, som ChatGPT er trænet på, benytter startkomma. For det er sådan de fleste skriver.

ChatGPT følger bare konventionen. Altså skriver ChatGPT som de fleste.

Men hvad nu hvis man ikke ønsker de mange overflødige kommaer som startkomma ofte medfører?