Skip to main content
  1. Blog/

Kan man crowdfunde et klimaleksikon?

·430 ord·3 minutter

Klimaleksikon er en meget væsentlig dansk kilde til især unge menneskers viden om klima og klimaændring.

Om to måneder fejrer Klimaleksikon 11 års fødselsdag på nettet. Jeg har personligt sørget for at over en million mennesker i den periode er blevet klogere på klima. Det har jeg gjort rent pro bono.

Men det koster at udvikle og holde et klimaleksikon up to date, og jeg har derfor besluttet at jeg vil skabe et økonomisk fundament for Klimaleksikon der gør at jeg i det mindste får dækket mine udgifter ind fremover.

Jeg har kontaktet et stort antal danske virksomheder, men de var ikke interesserede i at bidrage til at udbrede viden om klima. Til trods for at de i pressen fører sig frem som de store klimaforkæmpere.

Nuvel, deres penge - deres prioriteringer.

Jeg vil nu undersøge om der blandt befolkningen bredt set er en større reel interesse for at sætte sine penge der hvor snakken går.

Derfor har jeg lavet en crowdfunding med følgende ordlyd:


Lennart Kiil har gennem 11 år for egen regning drevet Klimaleksikon. I den periode er over en million mennesker blevet klogere på klima på grund af Klimaleksikon.

Klimaleksikon bruges dagligt af især unge over hele landet når de søger viden om klima og relaterede emner. Det er vigtigt at de ved der findes en anden mulighed end at pjække fra skole. Klimaleksikon sørger for at der også er at sted på nettet for dem som vil lære noget og søger at tilgå klimaproblemet konstruktivt.

Den vidensbaserede og fornuftige tilgang er nu vigtigere end nogensinde før. Vi risikerer at spørgsmålet om klima bliver overtaget af politiske aktivister.

Men det er dyrt at holde et klimaleksikon kørende, udvikle det og give så mange mennesker i alle aldre mere viden. Det koster årligt titusindvis af kroner.

Derfor mener Lennart Kiil at det er på tide at flere træder til og bakker op om Klimaleksikon som baserer sig på viden frem for følelser i klimaspørgsmålet. Desværre har danske virksomheder, som ellers taler meget om klima, hidtil vist sig uvillige til at bakke op om og sponsorere det vidensbaserede Klimaleksikon.

Så nu må almindelige borgere og gode mennesker træde til!


På Klimaleksikon har jeg valgt at holde call to action diskret i første omgang.

Det ser sådan her ud:

call to action

Dette CTA sender en videre til en formular.

Denne formular kan både ses og bruges lige herunder, så du er naturligvis velkommen til at yde et bidrag til Klimaleksikon hvis du har lyst til at støtte en videns- og fornuftsbaseret tilgang til klimaproblemet.

Det bliver spændende om der er opbakning :)