Skip to main content
  1. Blog/

Et forældremøde jeg sent vil glemme

·132 ord·1 minut

Forældremøder behøver ikke at være kedelige.

For nylig var jeg til et forældremøde hvor omgangstonen mellem børnene på årgangen var på dagsordenen.

Eller egentligt var det ikke kun mellem børnene at omgangstonen gav anledning til bekymrede miner.

En lærer fortalte nemlig at en elev havde kaldt hende for “pisse ung”. Og bemærkede så at det havde hun nu egentligt ikke haft så meget imod.

Så blev der eller grinet godt i forsamlingen.

En anden lærer kunne så supplere med at hun var blevet kaldet “røvgammel”. Og fortalte at det havde været knapt så flatterende.

Så brød både lærere og forældre ud i et latterbrøl.

Det virkede måske lidt uempatisk.

Men betød egentligt bare at alle havde fattet lektien.

Grimt sprog kan bruges mere eller mindre grimt. Og forældremøder behøver ikke være kedelige.